De rigtige cykellygter

Cykellygter er ikke blot noget, som man sætter på sin cykel for ikke at få en bøde. Nogle er godt nok af den opfattelse, men heldigvis findes der en overvægt at cyklister, som bruger cykellygter for at blive set og for at kunne orientere sig efter mørkets frembrud.

 

I mange år har et par dinglende cykellygter fra styret eller en baglygte, der var stoppet i bukselommen været et dagligt syn i det danske bybillede, men dette sluttede heldigvis sidste efterår.

I november 2012 blev der indført helt nye regler for godkendte cykellygter og der var rigtig mange nye tiltag i disse regler men i denne artikel vil de to største ændringer blive belyst og samtidig vil du kunne finde ud af, hvordan du som forbruger sikrer dig bedst både i forhold til at undgå bøder men også i forbindelse med at være mest muligt synlig i trafikken efter mørkets frembrud.

 

1 store ændring – fastmonterede cykellygter.

Som noget helt nyt måtte man ikke længere montere cykellygterne efter forgodtbefindende, men cykellygter skulle kunne sættes fast på cyklen på en måde, så de blev 100 % der, hvor de var blevet anbragt i første omgang. Dette betød et farvel til de dinglende cykellygter, som hverken kunne ses af andre, eller gav cyklisten mulighed for selv at se noget som helst i mørke.

 

2 store ændring – synlighed af cykellyset.

Lyset forud og bagud.

Hvor man førhen blot skulle have lys på cyklen, så kom der nu nye krav til, at lygterne skulle øge cyklistens synlighed markant. Derfor skulle man kunne se både en forlygte og en baglygte på afstande af 300 meter. Førhen var det kun forlygten, som man skulle kunne se på denne afstand. For at sikre at en cykellygte er kraftig nok, så siger reglerne, at en cykellygte skal kunne lyse med 4 candela. Candela er en måleenhed, som fortæller noget om, hvor meget lys en lygte spreder pr cm3. Derfor kan man ikke gå efter hvor mange lumen, at en cykellygte er opgivet til at kunne lyse med. Hvis man vil sælge cykellygter, så siger lovgivningen, at man skal opgive hvor mange candela en lygte kan lyse med.

 

Lyset til siderne.

Et andet helt nyt tiltag, som kom i forbindelse med de nye cykellygter, er lygternes evne til at lyse sidelæns. En cykellygte skal nemlig ikke blot kunne lyse fremad eller bagud. En cykellygte skal også kunne gøre cyklisten synlig fra siderne af.

Der er en masse fine beregninger og måleformler for, hvordan man kan tjekke om en cykellygte lever op til kravene, men som almindelig forbruger, er et nærmest umuligt at tjekke dette efter. Der findes dog en rigtig god og let måde, hvor man kan få en god fornemmelse for, om en cykellygte lever op til de regler som stilles for synligheden fra siden af. Hvis man sætter sine cykellygter på cyklen en nat, hvor der er rigtigt mørkt, så skal lygterne kunne levere lys hele vejen rundt om cyklen. Det skal ikke være så kraftigt, at man skal kunne se vejen eller stien tydeligt, men man skal kunne fornemme lyset hele vejen rundt.

 

Hvad betyder disse regler for dig som forbruger?

Der var mange tiltag i de nye regler og langt de fleste af dem omhandlede, hvordan forhandlere skulle gøre det let for forbrugerne at købe nye lovlige cykellygter. Desværre er der stadig nogle, som ikke overholder denne lovgivning og derfor er det vigtigt at du sikrer dig, at det er en godkendt cykellygte eller cykellygter, som du får fat i. Selvom at det nu er næsten et år siden, at de nye regler trådte i kraft, så finder man stadig manglende informationer omkring de lygter, der sælges som cykellygter. De nye regler, som skulle sikre, at forbrugeren ikke blev snydt, fungerer derfor ikke helt efter hensigten og derfor er det stadig op til dig at sørge for, at du køber lygter, som er godkendte efter de nye regler.

Den letteste måde at sikre sig dette på, er ved at handle i en onlineshop, hvor det tydeligt fremgår, om en cykellygte er godkendt eller ej. Rigtig mange forhandlere vælger at markere alle de godkendte cykellygter med et lille flueben, en farvet tekst eller andre i øjenfaldende tiltag, som gør det lettere for dig som forbruger, at udvælge de rigtige cykellygter.

Derudover er det naturligvis også dit ansvar, at du følger vejledningen på lygterne og får dem monteret i henhold til forskriften. Du kan læse resten af reglerne omkring cykellygter her.

No comments yet.

Leave a Reply