Formindsk risikoen for indbrud

Inviter naboerne til kaffe og kage og forsøg samtidig at mindske risikoen for indbrud. Til glæde for alle.

Der kan være mange grunde til, at i ikke kender naboerne godt. Det kan være, at i lige er flyttet til eller det kan være, arbejdstiderne ligger rigtig skævt med hinanden og i dermed ikke er hjemme på samme tid. Dette kan der vendes rundt på. At lære dine naboer at kende eller udnytte at i skiftevis er hjemme kan blive en fordel, som i sidste ende kan sikre, at i alle er bedre sikret mod indbrud privat i hjemmet. Uden at betale en enkelt krone for det. Hvad venter du på?

Tjek om dit hus indbyder til uønskede gæster

Som et generelt råd til at sikre, at dit hjem ikke ser ud til at byde velkommen til uønskede gæster er der en række af tiltag du kan tage allerede i dag. Først og fremmest skal du sikre dig, at hjemmets døre og vinduer er udstyret med forholdsvis nye og stærke låse, så det vil blive besværligt og tidskrævende at bryde ind fra. Allerede dette kan i mange tilfælde resultere i, at tyvene ikke engang gider, at gøre et forsøg.

Hvis du allerede ejer en privatalarm skal du sørge for at skilte med dette, så dette virker som en slags advarsel til tyvene, hvilket helt sikkert heller ikke er attraktivt, da det vil gøre en lydløs indtrængen stort set umuligt.

Hvis det er let at komme til vinduer omkring dit hjem, er det også en god ide, ikke at lade ting som tablets, computere og lignende ligge fremme, da dette for tyvene vil ligne et tagselvbord og helt sikkert indbyder til at bryde ind. Disse råd og mange flere kan du blandt andet finde hos det kriminalpræventive råd, hvor du kan blive klogere på, at sikre dig selv og dit hjem mod indbrud.

Når disse få ting er taget hensyn til, er dit hus allerede godt sikret. Det kan dog altid have brug for mere sikring – især når du er væk i en længere periode. Det er her dine naboer kommer ind i billedet.

Noget for noget til glæde for alle

Til dig, der ikke allerede har hørt om begrebet nabohjælp kan du via www.nabohjælp.dk finde langt flere informationer om, hvordan det virker og hvordan du og dine naboer i samarbejde kan bruge dette til at mindske risikoen for indbrud privat. Dette er en fordel hver eneste dag, men er især brugelig, når nogle af jer er væk hjemmefra i en længere periode.

Udover sikre døre og vinduer og skilte med installerede sikkerhedssystemer er det mest effektive trick mod uønskede gæster når der er nogen hjemme. Dine naboer kan derfor hjælpe dig med, at få eventuelle tyve til at tro, at nogen er hjemme, mens du i virkeligheden ligger og soler dig på en strand sydpå.

Dette kan gøres ved at stille deres nyligt brugte løbesko uden for jeres dør, i stedet for deres egen, fylde jeres skraldespande med deres skrald, samt stille deres køretøjer i jeres indkørsel og så videre. Alt dette er simple daglige vaner, som indbrudstyve forbinder med, om nogle er hjemme eller ej. Når først du og dine naboer er godt inde i dette samarbejde, er det med at skilte med det på døre, hurtigst muligt, som endnu en advarsel.

Med dette samarbejde og gode private tyverialarmer kan du roligt tage på ferie, forretningsweekend og lignende uden at bekymre dig det mindste over, at lade dit hjem være ’alene hjemme’. God fornøjelse!

No comments yet.

Leave a Reply