Mange brande opstår til jul

Selvom det i skrivende stund er de færreste som tænker på vinter og jul, så er det netop nu du bør kigge på om din sikkerhed omkring julens traditioner er god nok. Flere tal viser at der er næsten 3 gange så mange udrykninger i december måned end der er i andre måneder.

Vi tænder rigtig mange levende lys og juledekorationer i december måned. Det er hyggeligt og skaber masser af stemning. Men som du også ved er mange farer forbundet med levende lys.

Hvis du opsætter røgalarmer i dit hjem, så vil du være væsentligt bedre sikret. Og de koster ikke en herregård. Du kan eksempelvis få en JoEl røgalarm for under 100 kr. som både er pæne og fungerer uden problemer. Udover sikring, så skal du selvfølgelig også bruge din sunde fornuft.

Juledekorationer

En af hovedårsagerne er netop de mange juledekorationer som brænder meget hurtigt og meget kraftigt.

En af de måder du kan slukke en juledekoration på hurtigt er ved brug af danskvand. Se f.eks. denne video fra Beredskabsstyrelsen.

Det er altså en rigtig god idé altid at have en flaske danskvand stående i december måned.

Husdyr

Sørg altid for at holde dyr væk fra levende lys. En glad hund med logrende hale kan nemt komme til at vælte juledekorationen eller adventskransen. Og når først der går ild i dekorationen med gran og julepynt så går det rigtigt stærkt.

 

No comments yet.

Leave a Reply